Boble-kassen

949,00 kr 1.217,00 kr
Alle er bedre mennesker efter to glas bobler. Det her er den ultimative kasse til folk, der kun skal bede om ganerensere. Bobler er bare fucking lækkert og vi drikker det for lidt. Husk lidt samarin til dagen efter.

 

Duckman - Ducking

Maria Pato er vinbonden bag denne vin. Det er hende, der kalder sig Duckman. Pato betyder and på portugisisk - deraf navnet. Hele familien Pato står og spraymaler flaskerne, når vinen er færdig, så de kommer til at se sådan her ud. Det er alt for sejt. Den er lavet på den lokale drue Sercialinho og dufter af nyåbnet og helt frisk mango. Smager af citrus og iskold fadøl. Nærmest lidt radler-agtig. Ud i solen med den.

Funkiness (1-6): 🐄🐄🐄

 

Chien Bleu - Aria

Gylden farve. Super funky, tør, sur syre, blomstret, frugtig.

En blanding af 3 forskellige saison-øl med 40% hyldeblomstøl fra 2021, 40% Moscato fra Piemonte og 20% macererede riesling-druer fra Alsace. 

Funkiness (1-6): 🐄🐄🐄🐄🐄🐄

 

Stéphane Delettre - Automédication

Rødvins pet nat. Solbærsaft med masser af smag. Både geniale om vinteren og sommeren.

Funkiness (1-6): 🐄🐄🐄🐄

 

Stéphane Delettre - Petites Bulles

Den prikkende bjergtrøje er rosé bobler direkte fra Loire i Frankrig. Smag af jordbær og hindbær med en lille smule restsukker, der giver perfekt balance til de syrlige bær. Vi har ikke mødt nogen, der ikke kan lide det. Labelet er designet af en dansk tegner, der kalder sig Dukke Poul. 

Funkiness (1-6): 🐄🐄🐄

 

Weingut Schützenhof - Randale

Man fatter ikke, at det her er en vin. En enhjørning af en pet nat fra Østrig, der smager som intet vi nogensinde har smagt. Dufter af skovjordbær og hubbabubba-tyggegummi som går igen i smagen. Høj syre og efterlader munden tørstig efter mere. Den glimter i solen.

Funkiness (1-6): 🐄🐄🐄🐄🐄🐄

 

Weingut Schützenhof - Biotop

Appelsinskal og røg. Nærmest lidt spegepølser over den her.

Funkiness (1-6): 🐄🐄🐄🐄🐄

Saft du har kigget på