Intens og frisk syrlig vin. Appelsinblomst, mango, nektar, honning, muskatnød.
Drue: Moscatto
Område: Veneto, Italien
Funkiness (1-6): 🐄 🐄 🐄 🐄 🐄
Om producenten:
La Rosi ligger i smukke Colli Euganei Provincial Park et stykke udenfor Venedig. Grundlagt i 1974 af Eliza's forældre, Rosanna og Francesco. Vingården er opkaldt efter Eliza's mor, Rosanna.
Eliza arbejdede som sommelier i Sydney, Australien, hvor hun opdagede naturvin og fik øjnene op for hvordan vin også kan dyrkes. Hun vendte hjem til forældrenes vinmarker i 2013 og gik amok.
Eliza er totalt kompromisløs. Hun er allergisk overfor bistik, men insisterer alligevel på at have bistader rundt omkring på markerne, så hun får den rigtige bestøvning. Derfor går hun altid rundt med en EpiPen, når hun er i marken. Hun dyrker de gamle vinstokke i traditionel Guillot-stil med god plads mellem dem. Hun nægter at bruge maskiner til noget, så vinen bliver presset med fødderne, og alt er plukket i hånden.
Produktionen er enkel og naturlig uden tilsatte sulfitter, og de fremstiller omkring 6000 flasker vin om året. La Rosi går som varmt brød rundt omkring i Italien, så Sjov Saft er de eneste Eliza eksporterer sin vin til udenfor Italien. Det er vi sgu ret stolte af.