Få fingrene i statskassen på en ikke Britta-agtig måde. Denne helt lovlige statskasse kan du få med hjem. Der er vin for enhver smag i et velfærdssamfund. Der er betalt afgift, momsen er inkluderet i prisen og alle de penge ryger direkte i statskassen, men det har vi selvfølgelig sørget for, så du skal faktisk bare drikke noget vin.
Arthur Bohn - Riesling Grand Cru
Super kompleks vin fra den vulkanske jord på Muenchberg i Alsace. Den er røgfyldt med citron og forsigtig sødme og samtidig mineralsk. Næsten mezcal-agtig.
Funkiness (1-6):🐄
Duckman - White Duck
Pære og vingummibamser i næsen. Smager af limejuice. Fryd for ganen. God til spicy mad eller meget fedtet mad og til alt med avocado.
Funkiness (1-6):🐄🐄🐄🐄
Stéphane Delettre - Chardons B
God frugt og høj syre i smuk balance i denne hvidvin lavet på røde druer. Når en hvidvin er lavet på røde druer, kalder man det en black white, og den er lavet ved at presse druerne og med det samme tage skallerne op, inden de giver farve til vinen. Det giver en helt særlig vin, der lander et sted mellem en syrlig hvidvin og en frugtig rosé. Noter af marcipan. Alle kender chardonnAy, men få kender Chardons B.
Funkiness (1-6): 🐄🐄
Stéphane Delettre - Petites Bulles
Den prikkede bjergtrøje. Rosébobler, der smager af jordbær og har den samme dejlige balance mellem syrligt og sødt, som et jordbær også har. En lille smule restsukker og et stort pop. Drik dem iskolde, når solen skinner. Vi har stadig ikke mødt nogen, der ikke elsker dem. Eiskalt Genießen.
Funkiness (1-6): 🐄🐄🐄
Domaine de Balmettes - Ecce Homo
Elegant orange med noter af abrikos, appelsiner og earl grey med honning. Kraftig smag af orange.
Funkiness (1-6): 🐄🐄🐄🐄🐄
Les Noades - Recto-Verso
Let og frisk naturrosé. Æblet. Glider lige ned.
Funkiness (1-6): 🐄🐄🐄