Vi var i Loire og besøge Stéphane sidste år, inden verden gik i stykker. Vi var også på vinmesse med ham og præsenterede ham for vores venner fra Decideret Cider i Nordhavn. Han smagte deres cider og var oppe at køre over det, selvom det selvfølgelig var alt for surt til hans franske smagsløg. Men han gik hjem og valgte at lave sin cider meget mere syrlig end normal fransk cider. Det blev til denne nordiske inspirerede æblecider, der dufter af rådne, melede æbler og man kan smage honning. Drik den kold sammen med et stykke smørrebrød med masser af syltede sager eller til hotdogs med det hele.
Drue: Æbler
Område: Loire, Frankrig
Funkiness (1-6): 🐄🐄🐄🐄